|
|
|
|
Domæner:
Domænet spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at opnå en god placering i søgemaskinerne. På verdensplan kommer der utrolig mange hjemmesider til hver eneste dag. Og da søgemaskinerne jo skal vægte nogle sider højere end andre, kan det være en rigtig god ide at bruge nogen tid på at give sin egen hjemmeside det bedste udgangspunkt.
Derfor er det helt perfekt, hvis man selv ejer det domæne, som nøjagtig beskriver produktet, som det hele handler om. Det kan for eksempel være BÅNDSAV, hvis man handler med værktøjsmaskiner. Eller det kan være PÆRETRÆ, hvis man har et havecenter eller en planteskole.
Søgemaskinen kan naturligvis læse hjemmesidens indhold og på den måde finde frem til fagområdet, men det er bedst, hvis domænet klar viser, hvad sagen drejer sig om. Det gælder for søgemaskinen, men bestemt også for dem, som besøger siden.
Man bør altså undersøge, om et ønsket domæne er ledigt – og få det købt inden man bestiller logo, visitkort og anden reklame.
Her kommer et afskrækkende eksempel:
Det store TDC var ikke opmærksom på at købe ”sit” domæne, inden firmaet skiftede til lige netop det navn. En lille IT-virksomhed var (den glade?) domæne-ejer. Og man kan jo ikke regne med, at det er muligt at få overdraget et domæne, sådan bare fordi man gerne vil have det. Det er ikke offentliggjort, hvad TDC måtte betale for at komme til at hedde TDC også på nettet, men nogle mener, at summen var på omkring 20 millioner kroner. -Ikke bare småpenge.
Det kan være nødvendigt at tænke kreativt, når man køber domæne. Det kan også være en god ide at tænke ”bredt” i forhold til, hvor mange beslægtede ord, der skal med. Måske er det højst ønskede domæne optaget. – Og i sær er det vigtigt at sikre sig domæner i de lande, man regner med at kunne komme til at handle med.
Endelig kan det jo være, at der skal laves hjemmesider på flere sprog.
|
|