|
|
|
|
Søgemaskineoptimering:
Hvis man har en hjemmeside, ønsker man naturligvis mange besøgende på den. Budskabet/ projekterne/varerne skal komme til interesserede ”kunders” kendskab. Og man kan være sikker på, at der findes rigtig mange hjemmesider med lignende indhold.
Derfor er søgemaskineoptimering meget vigtig. Det er jo antallet af besøgende, som skaber værdi på Internettet.
Hvis man for eksempel har en web-shop eller en hjemmeside med informationer om fodvorter, er det til stor nytte, at den efter en søgning ligger på første side, når resultaterne kommer frem på skærmen – altså bør den helst være blandt de første 10 resultater.
Ligger man som en af de tre øverste resultater på første side, har man gode chancer for, at hjemmesiden bliver studeret.
På neden for viste Google-side kan man se, hvor mange hits en søgning kan give, og hvor lang tid det tager at få dem frem. Hvis der er mange resultater, vil en bruger sikkert ikke skifte side, men måske ændre i søgeteksten for at indkredse egnede hits.
Her kan antallet af resultater og tidsforbruget læses i øverste højre side.
Det må altså siges at være en stor fordel at ligge i toppen efter en søgning. Man betaler ikke noget for at være med i konkurrencen om at få sin hjemmeside på en god placering på Google-siderne.
En måde at skyde genvej på kan være at købe en reklameplads. Sådanne reklamer kan ligge som det første ordinære resultat eller helt ude til højre på siderne.
Sådanne reklamer kan købes via Google Adwords.
Læs mere om Google Adwords her > >
|
|